Bliv delikatesse elev
Har du passion for madlavning, er kreativ i et køkken, og kan du lide at inspirere andre med lækre måltidsløsninger? Så er du måske den delikatesseelev vi søger.
Dagligdagen som delikatesseelev
Hos Slagter Theilgaard er vi kendte for vores kvalitet af både kød og delikatesser, til enhver lejlighed. Som delikatesseelev lærer du dit fag at kende fra bunden. Du skal bl.a. tilberede forskellige måltidsløsninger med gode råvarer og anrette produkterne, så de ser lækre og indbydende ud. Samtidigt lærer du alt om godt købmandskab og god service.
Om stillingen
Er du klar til en læreplads, som stiller store krav og samtidig giver dig masser af spændende udfordringer? Hvor du får lov til selv at byde ind med ideer og sætte et personlig præg på dit arbejde? Og hvor du skal indgå i et dynamisk team hvor alle skal hjælpe hinanden for at opnå de gode resultater?
Vi tilbyder dig
- Deltage i den daglige produktion.
- Være med til at udvikle nye spændende retter.
- Vejlede og inspirere kunder til lækre måltider.
- Indgå i et team, hvor samarbejde, kvalitet og god kundeservice er i fokus.
Fokus på dig
Ved at tage en uddannelse som delikatesseelev, tager du en uddannelse, hvor du sætter faglighed og kvalitet rigtig højt. Hos os har vi yderligere et særligt øje på, at du udvikler dig personligt. Du og din uddannelsesmentor taler sammen løbende, om hvordan det går og hvordan din faglige udvikling skal planlægges videre. På den måde sikrer vi sammen, at du står rigtig stærkt igennem din uddannelse.
Uddannelse
Uddannelsen er en kombination af dagligdag hos os og skoleophold på erhvervsskole. Uddannelsen tager 3½ år, og du kan begynde allerede efter 9. klasse. Du får selvfølgelig løn under hele din uddannelse.
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Søren Theilgaard på tlf. 92 44 05 88 eller send din ansøgning allerede i dag til st@slagtertheilgaard.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig.