Côte de boeuf
Fremgangsmåde
Bøffen saltes og brunes på begge sider ved høj varme på en pande med masser af olie. Sæt den derefter i en forvarmet ovn ved 180°C varmluft indtil den er 50 grader i kernen. Lad den hvile 10-15 minutter. Bøffen skæres i skiver ved bordet.
Skalotteløgene hakkes fint og sauteres i en gryde med en lille smule olie. Tilsæt balsamico og honning/sirup og lad det simre ca. 3 minutter. Tilsæt fond og lad den reducere til 1/3. Tilsæt timian og skru ned på laveste blus.Lad saucen trække smag fra timianen. Lige inden servering sigtes saucen og smages til med salt. Pisk eventuelt lidt smør i. Kartoflerne koges i 10 minutter i vand, der er saltet, så det smager af havvand. Herefter tages gryden af blusset, og kartoflerne trækker færdige i vandet under låg. Det tager ca. 15 minutter afhængig af kartoflernes størrelse. Kartoflerne vendes med finthakket løvstikke.
Aspargesene klargøres og vendes med en smule olie. Krydr med salt, peber og lidt citronsaft. Læg dem i et ovnfast fad og drys fintrevet parmesan henover. Sæt dem i ovnen sammen med bøffen i ca. 10 minutter. Marven steges kort ved høj varme på en pande. Citronskal og ramsløg hakkes og vendes sammen med marven. Krydr med lidt salt.