432 v16

Det perfekte grillspyd med kulørte kikærter

4 pers.
80 min
Middel

Fremgangsmåde

De dobbelte grillspyd grilles ved "direkte varme" i ca. 5 minutter på hver side. Lad spyddene hvile et par minutter inden de deles på den lange led.

Kikærterne udblødes natten over. Vandet hældes fra og de koges i rigeligt friskt vand, salt og laurbær, til de er helt bløde og møre, men ikke udkogte, ca. 45-50 minutter.

Rødløget hakkes meget fint og peberfrugterne skæres i små terninger, hvidløget presses. Peberfrugterne steges på en meget varm pande i olivenolie ca. 3-5 minutter, til de er ”brændte”.

Hvidløg tilsættes sammen med sennep, som svitses kort. Eddiken tilsættes og panden tages af varmen. Hvis der bruges en mindre pande, skal peberfrugtterningerne steges ad to omgange.

Alle grøntsagerne blandes med kikærterne, mens de er varme.

Ingredienser

  • 2 dobbelte grillspyd
  • 200 gr. kikærter
  • 1 laurbærblad
  • 50 gr. rødløg
  • 450 gr. peberfrugter i alle farver
  • 3 spsk. olivenolie
  • 1 spsk. hvidvinseddike
  • 1 spsk. dijonsennep
  • 1 fed hvidløg
  • 1 tsk. herbes de provence
  • salt og peber
  • Tilbehør
  • Groft brød og hvidløgssmør
Indstil præferencer
Essentielle cookies
Session cookies,
Ydelses cookies
Google Analytics,
Funktionelle cookies
Målretnings cookies
Facebook Pixel,
Ved at benytte dette website accepterer du brug af cookies. Sæt preferencer eller luk beskeden