
Hamburgerryg m. urter, bagte tomater og Chimichurri
Tomaterne skæres i halve, og kommes på en bageplade. Dryppes med balsamico og krydderes med salt og peber. Bages i 2 timer ved 130 grader.
Hamburgerryggen ridses i tern på toppen og grilles ved indirekte varme, til en kernetemperatur på 65 grader, ved ca. 180 grader. Ca. 5 minutter før den tages af grillen, smøres den med honning. Tages af grillen og stilles til at hvile i ca. 30 minutter.
Urterne skæres i grove stykker som kan ligge på en grillrist. Grilles over direkte varme til de branker i kanterne. Kommes i en alubakke el. bradepande og vendes med olie og krydderier. Bages møre på grillen ved indirekte varme.
For at lave din chimichurri, kog da 3/4 dl. vand og lad det derefter afkøle et par minutter. Kom persille, oregano, hvidløg og paprika i. Lad det trække et øjeblik. Hæld det overskydende vand fra og kom olie og eddike i. Smages til med salt og peber.
Server hamburgerryggen på de brændte urter med de bagte tomater og chimichurri som dressing til.