Kalvekød i lys sauce
Fremgangsmåde
Skræl gulerødder og skær dem i skiver. Pil løg og hvidløg og hak begge groft. Timian og persille plukkes og peberkornene kværnes.
I en stor skål røres en marinade af vin, olie, laurbærblade, hvidløg, peber, timian og persille. Tilsæt gulerodsskiver og løg. Læg kødet i marinaden og dæk med film. Sæt skålen i køleskabet natten over.
Dagen efter tages kødstykkerne op af marinaden og dryppes af. Smelt smørret i en tykbundet gryde og steg kødet heri. Lad det kun lige sætte sig - det skal ikke brunes. Tilsæt marinaden og hæld vand over til det dækker. Lad retten simre til kødet er mørt - det tager et par timer.
Tilsæt fløde og citronsaft - det burde kunne jævne saucen. Hvis der ønskes en tykkere sauce, kan der jævnes med maizena eller en smørbolle. Tag i så fald kødet op, før der jævnes, og kom det tilbage i saucen igen bagefter. Varm igennem inden servering.
Server med kartoffelmos og eventuelt en sprød vintersalat.