Stegt flæsk med krydrede rodfrugter
Fremgangsmåde
Læg flæskeskiverne på en rist med et fad eller en bradepande under. Steg flæsket midt i ovnen, til det er gyldenbrunt og sprødt – ca. 30 minutter. Vend flæsket når havdelen af stegetiden er gået.
Rodfrugtsalat: Skær rodfrugterne i tynde stave. Kom dem i kogende, letsaltet vand. Kog dem 1 minut og læg dem straks i iskoldt vand, for at stoppe kogningen, og derefter i en si.
Dressing til rodfrugtsalat: Steg peberfrugterne under grillen i ovnen, og læg dem derefter i en frysepose i 5-10 minutter. Træk derefter skindet af dem, halver dem og skrab kernerne ud (brug evt. færdig grillede peberfrugter på glas i stedet). Blend peberfrugtkødet sammen med snittet chili, hvidløg, citronsaft og olie. Smag til med salt og peber. Vend heri de afdryppede rodfrugter sammen med korianderblade eller anden krydderurt.
Sauce til flæskeskiverne: Hak hvidløg og ingefær fint og læg det i en lille gryde med stjerne anis, fintrevet citronskal, citronsaft, vineddike og farin. Kog det til en tyk, karamelagtig sauce – ca. 10 minutter. Hæld karamelsaucen over de stegte flæskeskiver.