Teres major paa pande og loegsovs

Teres major med grillet grønt og løgsovs

4
30 min.
Let

LØGSOVS: Varm olien op ved middel varme på en pande.

Skær løgene i tynde både eller halve skiver – steg 10-15 minutter til løgene er bløde og blanke, men ikke har taget farve. 

Rør melet i og lad stege med 1 minut. 

Rør bouillonen i og lad småkoge mindst 5 minutter. 

Rør et par dråber kulør i og smag til med salt og peber. 

TERES MAJOR: Tag kødet ud af køleskabet mindst 1 time inden det skal steges – dup det tørt med et stykke køkkenrulle. 

Varm olien op til middel-høj varme på en pande. 

Steg kødet 3-4 minutter på hver side – der skal komme en flot stegeskorpe på. 

Drys med salt og peber og læg kødet til hvile på et spækbræt med kødrille – det må ikke tildækkes. 

Efter 10 minutter kan du skære kødet ud i halvtykke, skrå skiver. 

TILBEHØR: Steg asparges ved middelvarme i lidt olie på den pande, du netop har stegt kød på – de skal have i alt 5-6 minutter – drys med salt. 

Steg tomaterne et par minutter ved høj varme, til de er gennemvarme. 

Ingredienser

Ingredienser

  • 5 spsk. olivenolie
  • 5 løg
  • 2 spsk. mel
  • 0.5 liter oksebouillon
  • 2 dråber madkulør
  • Salt, peber
  • 600 g. Teres major
  • Asparges
  • Cherrytomater
Indstil præferencer
Essentielle cookies
Session cookies,
Ydelses cookies
Google Analytics,
Funktionelle cookies
Målretnings cookies
Facebook Pixel,
Ved at benytte dette website accepterer du brug af cookies. Sæt preferencer eller luk beskeden